Tilbage til rytmen

I weekenden pakkede jeg en lille taske med (lidt for meget) garn og skitsebogen og satte mig ind i bilen for at holde et par rolige dage sammen med en god og nær ven. Ingen planer, ingen tidspres. Bare tid til at trække vejret, snakke og strikke uden at stresse.

Et sted mellem den første kop kaffe om morgenen og pindenes jævne rytme mærkede jeg noget, jeg ikke har mærket i et stykke tid: den rene glæde ved at skabe, bare fordi jeg har lyst.

En weekend med sænkede skuldre

Det er længe siden, jeg har givet mig selv plads til bare at lege lidt. Til at strikke uden mål, afprøve idéer uden at skulle lande noget og lade garnet selv bestemme, hvad det skal blive til.

Hytten var stille, kaffen varm i hænderne, og jeg kunne mærke, at jeg fandt tilbage til den rytme, som satte det hele i gang: én maske, én tanke, én stille morgen ad gangen.

At designe langsomt

På det seneste har mit tempo ændret sig lidt. Alt går langsommere, på en god måde.
Jeg er holdt op med at prøve at følge med i alt, hvad der sker, hvilket jeg egentlig aldrig helt har gjort, og er i stedet begyndt at fokusere på følelsen i hvert enkelt stykke tøj.

I løbet af weekenden arbejdede jeg med nogle nye idéer til forår og sommer: lettere garn, luftige strukturer og tøj, der ånder med sæsonen. Det føles lidt tidligt at tænke på sommerstrik, men det var præcis det, jeg havde lyst til. Måske fordi jeg endelig ligger lidt foran, måske fordi jeg savner det, nu hvor det er blevet efterår, eller bare fordi processen, at planlægge, prøvestrikke, trævle op og starte forfra, føles lidt som at komme hjem.

Min egen rytme

Der er noget fint i at holde op med at jagte og i stedet begynde at lytte, til sine egne idéer og sit eget tempo.

Jeg lader mig stadig inspirere af trends, selvfølgelig, men mere og mere mærker jeg, at jeg vil blive ved med at designe det, jeg selv vil bruge, ikke det, der forventes.
Det føles mere ærligt, mere stabilt, lidt som lyden af strikkepinde en stille eftermiddag.

Den måde at arbejde på passer mig lige nu. Lidt langsommere, men mere mig.

En stille forbindelse

Da jeg kom hjem igen og pakkede garn og prøvelapper ud, tænkte jeg på, hvor meget denne proces egentlig ligner livet selv: en blanding af stilhed og bevægelse, forsøg og varme.

Lige nu er jeg ved at prøvestrikke en lettere version af Coffee Sweater, som på mange måder spejler denne tid: kendt, men med et pust af noget nyt.
Måske er det sådan, kreativitet egentlig fungerer, ikke ved at jagte videre, men ved langsomt at vende tilbage til det, vi elsker, og finde nye sider af det.

Så her er til flere langsomme morgener. Flere stille masker. Flere øjeblikke, hvor vi finder vores egen rytme, én kop kaffe ad gangen. Når livet tillader det.

Varm hilsen,
Martine